Jyske Ås

prev

next

    

Udgangspunktet er P-pladsen vest for Storskovvej og den nye festplads. Herfra krydses Storskovvejen og turen går ad Læsødalen og via en bred sti op mellem Knøsen og Knaghøj. Fra Knaghøj er der er en storslået udsigt.

Herfra går det videre mod øst og nordøst med bestigning af Sørensens Bakke - en udfordrende bakke med udsigt over trætoppe mellem granerne.

På bagsiden af denne bakke går turen ad et gammelt spor og ad vejen nordpå og videre op gennem Kobberdalen til Sdr. Ørnebakke. Denne top er dækket af store gamle bøgetræer og giver fornemmelsen af at være dybt inde i skoven.

Turen går nu ned ad et gammelt spor på nordsiden af Sdr. Ørnebakke, hvor den nordvendte skråning hedder Brigaderbakken. Lavningen nord for Brigaderbakken er Teglmarken, og øst herfor ligger Hulhuset. Ved Hulhuset drejes straks til venstre ad et gammelt spor mod toppen af Nr. Ørnebakke, hvorfra der er en fin udsigt over Knøsen-massivet og dalen med Hulhuset.

Turen fortsætter ned ad vestsiden af Nr. Ørnebakke og herfra ad vejen til Troldestenen, Kapellet og Kærlighedsbøgen. Herfra op gennem Kærlighedsstien mod vest til Mørkhøj, hvor man kan skimte lidt af landskabet mod vest og i øvrigt har et smukt kig på skoven omkring Mørkhøj.

Videre ad stien forbi Sorte Storks Dal og herfra sydøst til den gamle festplads. Herfra drejes til højre op gennem Dronen til Knøsen - Nordjyllands højeste punkt 136 meter over havet. Gå herfra et smut ud til "Bænken", hvor der er en storartet udsigt mod NNØ og derefter tilbage til vejen ned mod P-pladsen - samme vej som førte herop fra starten.

Download bjergbeskrivelse, kort og koordinater som pdf.

Tophistorier

Nordjyllands højeste punkt, Knøsen på 136 m, hed oprindelig Knaghøj, mens Knøsen sandsynligvis var en lidt mindre, nærliggende høj på 127 m, som har fået navnet Knaghøj. Ombytningen af navnene på toppene menes at være sket under udarbejdelsen af et kort over Storskoven i 1886-1888, da det er her, toppen for første gang kaldes Knøsen. På et lidt ældre kort fra 1882 kaldes toppen Knaghøj, og på et endnu ældre kort fra 1700-tallet kaldes den Knarhøj. Men uanset navnet, så er der ingen tvivl om, at denne top udgør Nordjyllands højeste punkt.

På vej mod Sørensens Bakke på 101 m fører stien forbi Marens Kast. Det var her, hvor vejen fra Dorf gik over, og gammel overtro siger, at man skal kaste en pind eller et ris over vejen for at undgå uheld på turen eller for at en afdød ikke skal gå igen. Sådanne Kast kendes mange steder i landet, og i en bog fra 1851 hedder det:

Omkommer Nogen i Skoven eller udenfor... da byder christelig Pligt, at hver Vandrer kaster enten en Steen derpaa eller et Riis, for at den Dræbte ikke skal gaae igjen... i Dronninglund Storskov findes endnu Spor af flere 'kaste', der dog ere af Grene".
Nordsiden af Sdr. Ørnebakke på 110 m kaldes Brigader Bakken. 1776 investerede brigader William Halling i Dronninglund Storskov, men der gik rygter om, at Halling skamhuggede skoven. Da Kong Christian VII hørte dette, sendte han en kommission af sted fra København, som skulle undersøge, om rygterne talte sandt. Kommissionen blev forud for inspektionen inviteret på en stor frokost og rigeligt med drikkevarer. Godt beduggede tog kommissionen ud for se på Dronninglund Storskov. Bøgen var netop sprunget ud, og derfor havde Halling beordret sine skovfolk til at plante en skov af nyligt afhuggede bøgegrene. Kommissionen drog derpå hjem med besked om, at alt var i skønneste orden i Dronninglund Storskov. Bøgegrene var plantet på en bakke, der få år forinden var blevet offer for Hallings grådige skovdrift. Siden har bakken heddet Brigaderens Bakke, og den er nu dækket af rigtige bøgetræer.

Efter Nr. Ørnebakke fører ruten forbi Troldestenen. Sagnet fortæller, at den rædselsfulde Knaghuskælling og hendes søn Trolden boede i Knaghøj omkring år 1400. Knaghuskællingen så almindelig ud forfra, men bagfra var hun hul. Hun brød sig ikke om lyden af de kimende kirkeklokker fra Hundslund Kirke, og derfor bad hun sin søn Trolden om at kaste en stor granitblok mod kirken. Men Trolden var ikke stærk nok, så stenen røg bagud, og Troldestenen kan i dag ses 700 m nordøst for Knaghøj. For at Trolden kunne blive stærk nok, fik han derpå patten i syv år mere, hvorefter han forsøgte sig med sten nummer to, som heller ikke ramte kirken. Trolden fik patten i endnu syv år og kastede tredje og fjerde sten. Den fjerde blev en fuldtræffer - kirkens ruin kan stadig ses og kaldes i dag for Gammel Kirk.

Troldestenen kaldes af nogen også for Ønskestenen. Hvis man stiller sig op på den og ønsker noget virkelig inderligt, vil man få ønsket opfyldt - under den forudsætning, at man ikke siger sit ønske højt.

På vej til Mørkhøj fører ruten forbi Kapellet og Kærlighedsbøgen. I 1930 købte kammerherre C.C. von Folsach storskoven, og han ansatte sin søn til at bestyre den. Sønnen var katolik, og det blev hurtigt en tradition, at den katolske spejdertrop, Sct. Thøgers Trop, havde teltlejr på bakken nord for den lavning, hvor Kapellet er beliggende. I 1938 byggede spejderne Kapellet, som von Folsach lagde jord og materialer til.

Kærlighedsbøgen er en stor bøg, som gennem tiden er blevet flittigt besøgt af forelskede unge. Træets rødder omklamrer nogle sten, der tilsyneladende er lagt af mennesker, men ingen ved, hvorfor de ligger der.

Knøsen er med sine 136 m Nordjyllands højeste punkt. Bakken er en naturlig gravhøj fra bronzealderen ca. 1000 år f.Kr.

Bænken er ikke en top, men fordi der er en fantastisk udsigt mod NNØ, foreslås det alligevel, at du lægger vejen her forbi.

Skoven er ejet af Overgaard Gods, der har sagt ja til, at du kan bestige skovens bjergtoppe. Det kan ske, at skoven lukkes pga. jagt.

Kommentarer