Them Bavnehøj
Ligesom andre bavnehøje i Danmark blev Them Bavnehøj brugt som signalhøj. Hvis fjenden nærmede sig, var bål på bavnehøjene et signal til befolkningen om at få hæren samlet til landets forsvar.Fælles for bavnehøjene er, at de ligger synligt i landskabet. Them Bavnehøj ligger således på et stort højtliggende plateau, og flere højdepunkter i nærheden rager næsten lige så højt op som Them Bavnehøj. Derfor opleves højdepunktet ikke som voldsomt højt, selvom det er seks-syv meter højere end selveste Himmelbjerget.
Ved vejene ind til Them Bavnehøj er der skiltet med "udsigtspunkt", og sandt er det, at man kan se viden om fra bavnehøjens top - ja endnu længere, hvis man klatrer op i det lille udsigtstårn på toppen. Herfra kan man kigge ud over det kuperede landskab mod øst og Søhøjlandets vidtstrakte skove - og måske ane vandspejlet på nogle af de store søer.

Download
bjergbeskrivelse, kort og koordinater som pdf.


