Toftehøj
Toftehøj er en næsten ukendt bjergtop, som først fik sit officielle navn i 2009. Det skete ved en festlig BestigBjerge-begivenhed anført af Horsens’ borgmester Jan Trøjborg og bjergkonge m.m. Roger Pihl, Norge. Toppunktet ligger lidt nord for Energi Midts flotte, gamle transformatortårn.Under bestigning af Toftehøj bevæger I jer på gammel klosterjord. Og på den eneste høj, der er navngivet i dette århundrede.
Gårdene i Brørup og Ustrup kom i middelalderen under nonneklostret Ring Kloster og overgik ved reformationen i 1536 til kongen. Ved auktionen over Det Skanderborgske Rytterdistrikt i 1767 var der i Brørup og Ustrup ni gårde og en del huse under kongen. Gårdene i Kattrup var selvejergårde, men efter auktionen blev selvejet hurtigt indført i hele området.
Gammeltoftevej er en del af et meget gammelt vejforløb, der fra syd har retning mod Ring Kloster via Hylke. Vejen har sandsynligvis også været benyttet af vejfarende, som skulle til Skanderborgs Slots Ladegårde, som lå nord for Skanderborg Sø.
TIP: En væsentlig del af ruten følger asfaltvejene, fordi området er et intensivt landbrugs- område med en mindre grad af naturarealer. Det betyder, at du skal holde godt øje med den motoriserede trafik på de bakkede og snoede småveje.
TOPTIP: Bestigningen af Toftehøj inkluderer faktisk også bestigning af Elbjerg, som er 13 meter højere. Derfor tæller højdemeterne for Elbjerg med i konkurrencen.

Download bjergbeskrivelse, kort og
koordinater som pdf.


