Yding Skovhøj

Yding Skov hørte oprindeligt til landsbyen Yding, og her sendte landsbyens bønder bl.a. kreaturerne på græs. Fra landsbyen førte en driv-vej op til skoven.

Kreaturgræsningen ophørte dog med Fredskovsforordningen i 1805, hvorefter skovene over hele Danmark blev inddigede, og bl.a. skovgræsningen blev forbudt. De sidste skove skulle nemlig vedblive at være skove, og træproduktionen blev fremover den vigtigste produktion i skovene.

Driv-vejen kaldtes også "forten". Ved udskiftningen af landsbyen Yding sidst i 1700-tallet blev forten udlagt som fællesareal for byens bønder. Og som fællesareal er den forblevet frem til vor tid. Yding Forte er af Vejle Amt genskabt som et forløb, hvor offentligheden nu kan få en spadseretur fra udkanten af landsbyen til skoven med Yding Skovhøj.

Du skal den samme vej frem og tilbage - turen er i alt på 4,2 km. Som en særlig facilitet er der i dette tilfælde en parkeringsplads i hver ende af ruten. Det betyder, at man kan vælge, om man vil have have den svære tur opad først eller sidst.

OBS: Koden for toppen skal man finde nær p-pladsen ved toppen - ikke ved selve Yding Skovhøj.

Yding-Skovhøj.gif

pdf_icon Download bjergbeskrivelse, kort og koordinater som pdf.

Kommentarer