Ugens bjerg - Duedal Bjerg
Trods sit beskedne udseende er Duedal Bjerg er intet mindre end Søhøjlandets Garmish-Partenkirschen! I hvert fald var her både skihop og styrtløb i 1940’erne.
Læs mere om Duedal Bjerg og se flere billeder

Det peb en halv pelikan og sneen føg over mark og skel, da ni "towlige" Københavnske adventure racere den sidste lørdag i november kastede sig ud i at bestige bjerge.
"Team Summit Seakers" besejrede bjergene i
Søhøjlandet
Det peb en halv pelikan og sneen føg over mark og skel, da ni
"towlige" københavnske adventure racere den sidste lørdag i
november kastede sig ud i at bestige bjerge. Fra tidlig morgen til
sen aften lykkedes det dem at besejre alle de 15 bjerge i
Søhøjlandet - lige minus et enkelt.
På nettet havde de fundet hjemmesiden bestigbjerge.dk, og da
gruppen (der i dagens anledning optrådte under navnet "Team Summit
Seekers" ) altid er på jagt efter fantastiske udfordringer, satte
de sig for at drage på ekspedition til det jyske. Kl. fire om
morgenen satte minibussen af sted fra Købehavn - og cirka seksten
timer senere blev den vellykkede top-tur fejret med kaffebord hos
familien Rasmussen fra Ejer Bavnehøjs Venner.
Kun Ørnekol lå ubesteget hen, da de ni igen satte kursen østpå gennem det forrygende vintervejr. Føret var simpelthen blevet for vildt til små bjergveje.
- Men vi kommer igen og napper Ørnekol, lød det med eftertryk
fra de friske friluftsfolk.
Vil du vide mere om "Team Summit Seekers" tur til Søhøjlandet, så
læs med på Boost Adventures hjemmeside og
se billeder fra dagens anstrengelser.